Den lyserøde facade gør Villa Ephrussi de Rothschild let at genkende, men farven er kun begyndelsen. På Saint-Jean-Cap-Ferrat, mellem Nice og Monaco, ligger huset omgivet af ni haver og Middelhavet. Villaen er i dag åben for besøgende. Den er ikke en luksusejendom til salg, men et bevaret indblik i, hvordan en stor formue kunne omsættes til en meget personlig verden. [1]
Et vinterhus formet efter én ejer
Béatrice de Rothschild valgte grunden i 1905. Huset blev opført fra 1907 til 1912 og fungerede som hendes vinterresidens. Ifølge villaens egen historie afviste hun forslag fra to arkitekter, før Jacques-Marcel Auburtin fik opgaven. Det passer til resten af stedet: her skulle arkitekturen følge ejerens blik, ikke en færdig skabelon. [2]
Også landskabet krævede vilje. Den klippefulde, vindudsatte pynt var ikke en oplagt havegrund. Der blev sprængt klippe væk og kørt jord til, før de store anlæg kunne tage form. [2]
Samlingen som indretning
Indenfor samlede Béatrice porcelæn, møbler og malerier fra forskellige perioder. Den officielle historie fremhæver blandt andet et spillebord, der havde tilhørt Marie-Antoinette. Resultatet er ikke et neutralt palæ med tomme repræsentationsrum, men et hjem, hvor genstande med hver sin historie er sat tæt sammen. Det blå soveværelse viser den mere intime side af denne overdådighed. [2]
Ni haver på én pynt
Udenfor skifter stemningen for hvert afsnit af haven. Her er et formelt fransk anlæg, spanske og florentinske referencer, en japansk have og roser. Ruten rundt om huset bliver derfor en rejse gennem Béatrices forestilling om verden snarere end en almindelig tur i en villahave. [1][2]
Hun testamenterede senere huset og samlingen til Académie des Beaux-Arts. At villaen kan besøges i dag, gør historien mere håndgribelig end fortællingerne om de mange lukkede ejendomme på Rivieraen. Man kan stå i rummene, se hvordan samlingen blev brugt, og opleve den usædvanlige forbindelse mellem interiør, haver og hav. [1][2]