På afstand ligner Château de Brissac en arkitektonisk umulighed. Den høje pavillon rejser sig over Loire-landskabet, men hovedindgangen sidder ikke midt på facaden, og de to middelaldertårne synes at tilhøre en anden bygning. Det er ikke et synsbedrag. Brissac blev aldrig fuldført, og det afbrudte projekt gav slottet den silhuet, man genkender i dag. Slottets egen historie angiver højden til 48 meter. [1]
Et palæ bygget ind i en fæstning
De ældste synlige dele går tilbage til 1400-tallet, da Pierre de Brézé lod middelalderborgen ombygge. Efter religionskrigene, som beskadigede stedet alvorligt, indledte Charles II de Cossé i begyndelsen af 1600-tallet et langt mere ambitiøst palæbyggeri. Arkitekterne Dangluze og Jacques Corbineau byggede opad i lys tufsten fra Loire, mens dele af den gamle fæstning blev revet ned omkring dem. [1][2]
Da hertugen døde i 1621, standsede arbejdet. Den planlagte højre fløj blev aldrig opført, og to middelaldertårne, som skulle have været fjernet, blev stående. Resultatet er hverken et rent renæssancepalæ eller en bevaret fæstning, men en sjælden sammensmeltning af begge. Frankrigs kulturministerium registrerer hovedanlægget som privatejet og fredet med facader, tage, park og udvalgte interiører. [3]
Mere end fem århundreder i samme familie
René de Cossé overtog Château de Brissac den 26. maj 1502. Hans efterkommere bor stadig på slottet, som dermed både er historisk monument og familiehjem. Godset omfatter desuden skov, anlagt park og en vingård på 28 hektar. [1][2]
Fem århundreders familiebrug kan læses i rummene. Spisesalen benyttes fortsat, når familien modtager gæster, mens gallerier, lofter og møbler bærer spor af skiftende generationers valg. Brissac føles derfor ikke som et anonymt luksushotel eller en kulisse, der er rekonstrueret for besøgende. [2]
Charlotte de Brézé og Den Grønne Dame
Slottets mørkeste historie fandt sted før Cossé-familien kom til. Charlotte de Brézé var datter af kong Charles VII og Agnès Sorel og gift med Jacques de Brézé. Château de Brissacs egen historie fortæller, at Jacques overraskede Charlotte sammen med en anden mand og dræbte dem begge. Samme beretning åbner døren på klem for, at hendes rastløse ånd stadig vandrer om natten.